artikel

Derfor bør du investere i efterisolering

Der er mange gode grunde til at du bør investere i efterisolering af dit hjem. Det er nemlig kommet frem at bygninger i dag står for ca. 35 % af energiforbruget – og det giver i hvert fald anledning til at gå tingene efter i sømmene.

I denne artikel har vi taget et kig på alle fordelene, du kan se frem til, hvis du investerer i efterisolering af dit hus.

Din bolig holder bedre på varmen

Når din bolig ikke er tilstrækkelig isoleret, forsvinder varmen ud ad alle åbninger, både vægge, tag, vinduer og døre. Efterisolering sørger for at holde på varmen i boligen – og det giver dig en betydelig besparelse på varmeregningen. Med god isolering fyrer du nemlig ikke længere for spurvene, men holder varmen inde i boligen – og når den ikke forsvinder hele tiden, er der slet ikke behov for at have varmen tændt så meget længere. Du kan altså se frem til en behagelig varme indenfor og samtidig holde varmen på et minimum og spare en masse penge samtidig – især hvis du f.eks. har elgulvvarme lagt med f.eks. varmekabler eller -måtter. Elgulvvarme kan nemlig være en dyr fornøjelse ved manglende isolering.

Du kan se frem til lydisolering

Efterisolering holder ikke kun på varmen, men faktisk også på lyden – f.eks. i en etageadskillelse. Det kan give et meget mere behageligt lydniveau derhjemme og faktisk virke lyddæmpende, så lyden ikke rejser rundt i hele hjemmet, men holder sig til dér, hvor den opstår. Det gør det nemmere for dig og resten af familien at nyde musik, film og andre lidt mere larmende aktiviteter uden at forstyrre hinanden.

Du får et bedre indeklima

I et dårligt isoleret hus er der ofte problemer med indeklimaet i form af problemer med kulde, træk og fugt. Det er dog problemer, der kan løses, hvis du blot får boligen efterisoleret. Vægge, lofter og gulve bliver nemlig varmere i en velisoleret bolig, og det betyder, at risikoen for f.eks. vækst af skimmelsvamp på de indvendige overflader begrænses.

Du kan regne med en øget husværdi

Efterisolering er en af de projekter, som kan gøre dit hus mere værd – netop fordi at energirenovering er meget in for tiden. Potentielle købere holder meget øje med forbruget, så de selv kan regne ud, hvor meget de ville skulle betale i varmeudgifter – og de er ikke interesseret i at bo i et hus, hvor varmen bare siver ud af huset på ingen tid. Efterisolering er altså en udgift, som man kan få ind igen, når man vælger at sætte huset til salg.

Der er altså en masse fordele ved at investere i efterisolering – især økonomiske fordele. Derudover kan du også se frem til både håndværkerfradrag og energitilskud, hvis du investerer i efterisolering – så du kan faktisk spare nogle penge på regningen.