artikel

Hulmursisolering er en klimavenlig løsning

Ikke nok med, at en hulmursisolering er en rigtig god investering – faktisk en af de bedste man kan foretage sig på sit hus – så er det også en klima- og energivenlig løsning. Men hvad er en hulmursisolering så? Hvad koster det? Og hvordan bliver det udført? Det – og meget mere – vil du få svar på i denne artikel.

Hvad er hulmursisolering?

Kort sagt er hulmursisolering en isolering man udfører mellem husets formur og bagmur, der er muret parallelt og forbundet med murbindere. Det er altså en måde at give et ekstra lag isolering til huset. Mange moderne huse er i dag allerede isoleret, men de ældre huse er ikke nødvendigvis blevet hulmursisoleret. Her er der altså mange penge at spare, hvis man hulmursisolererer.

En hulmursisolering fungerer som følger:

  • Håndværkeren borer et mindre hul i muren, hvor der skal hulmursisoleres.
  • I hullet monteres en blæser, der blæser isoleringsmaterialet ind i væggen.
  • Efter at væggen er fyldt med isoleringsmaterialet, lukkes hullet og forsegles.
  • Processen gentages på de andre sider af huset.

Hvad er fordelene ved en hulmursisolering?

En hulmursisolering er som tidligere omtalt en af de bedste investeringer, man kan foretage. En hulmursisolering har adskillige fordele, som gør den værd at få udført:

  • Bedre indeklima og mindre koldt omkring fødderne, som gør det mere behageligt om vinteren
  • Hvis du er heldig, kan den årlige varmeregning reduceres med op til 20-25 procent.
  • Mange som får isoleret hulmuren kan få solgt ejendommen til cirka 5 procent ekstra i forhold til ejendomme hvis hulmur ikke er isoleret. Det skyldes et bedre energimærke (at man rykker højere op i energimærket).
  • Hurtig tilbagebetalingstid.

Hvad koster en hulmursisolering?

Det er meget svært at give et præcist prisestimat for, hvad en isolering af hulmuren kommer til at koste. Det er fordi den samlede pris afhænger af en lang række faktorer. Dog kan det siges, at prisen ligger på omkring 10.000-30.000 kroner inklusive moms. Primabolig.dk har lavet en meget brugbar prisberegner, hvis du vil have et præcist bud.